KLS Asbest

1. Du skal først have et kvalitetsledelsessystem for håndtering af asbest
2. Det skal godkendes af en uvildig kontrolinstans
3. Din virksomhed skal have en godkendt fagligt ansvarlig, der skal arbejde i virksomheden mindst 30 timer om ugen inden for normal arbejdstid. Med andre ord, skal den fagligt ansvarlige være til stede for at sikre bemanding, instruktion og tilsyn med virksomhedens autorisationskrævende opgaver. Se mere på www.at.dk
4. Når kvalitetsledelsessystemet og den fagligt ansvarlige er blevet godkendt, kan du søge om autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen.

Når du er godkendt, vil du fremgå af Sikkerhedsstyrelsens register over godkendte og autoriserede virksomheder, der må arbejde med asbest.

Du skal have den eksisterende 4-dages arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) i arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale med prøveaflæggelse (kompetencegivende prøve).

Du skal også have en ny, supplerende arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) af kortere varighed for fagligt ansvarlige med prøveaflæggelse (autorisationsprøve).

Tilmelding til uddannelse som fagligt ansvarlig findes på amukurs.dk.

I en virksomhed, der er autoriseret inden for håndtering af asbest, gælder dette for den fagligt ansvarlige:

• Du skal være tilknyttet virksomheden i mindst 30 timer om ugen.
• Du skal sikre, at opgaver i virksomheden bemandes korrekt.
• Du skal sikre, at medarbejderne instrueres korrekt.
• Du skal føre tilsyn med det udførte arbejde.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Formålet med lovgivningen er at forhindre, at folk bliver syge af at indånde asbest.

De langsigtede konsekvenser for mennesker, der arbejder med asbestholdigt materiale uden tilstrækkelig beskyttelse, kan være fatale. Asbest er dokumenteret som årsag til kræft i lunger, strube og æggestokke. (Kilde: Kræftens Bekæmpelse).

Arbejdstilsynet kan udstede bøder til virksomheder, der håndterer asbest ulovligt. Beløbet af bøderne starter på 30.000 kr. og kan godt blive højere afhængigt af sagens omfang.

Det anslås, at en stor del af bygninger i Danmark, især dem opført før midten af 1980’erne, indeholder asbest. Asbest blev meget udbredt anvendt i bygninger i Danmark fra 1950’erne og frem til midten af 1980’erne, hvor det blev forbudt i nybyggeri i 1986.

Ifølge en rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) er der potentielt asbest i mange bygninger, der er bygget eller renoveret i perioden 1950-1980. Det præcise antal bygninger med asbest er svært at fastslå, men det skønnes, at det drejer sig om hundredtusindvis af bygninger.

Asbest kan findes i forskellige byggematerialer såsom:

• Tagplader (eternit)
• Rørisolering
• Væg- og loftplader
• Fliseklæb og fugemasse
• Isolering i kedler og rør

Dette betyder, at mange danske boliger, kontorer, industri- og landbrugsbygninger kan have asbestholdige materialer. Der er ikke en præcis opgørelse over, hvor mange bygninger der indeholder asbest i dag, men det er stadig et væsentligt emne, især ved renovering og nedrivning af ældre bygninger.

Asbest er yderst farligt for helbredet, især når materialet, der indeholder asbest, beskadiges, brydes eller på anden måde forstyrres, så de små asbestfibre frigøres og kan indåndes. Disse fibre kan sætte sig i lungerne og forårsage alvorlige sundhedsproblemer.

Sundhedsrisici forbundet med asbest:

1. Lungekræft: Asbest er en velkendt årsag til lungekræft. Risikoen for lungekræft øges markant ved langvarig eksponering for asbestfibre, især hvis personen også er ryger.
2. Mesotheliom: Dette er en aggressiv og sjælden form for kræft, der primært påvirker slimhinderne i lungerne (pleura) eller maven (peritoneum). Mesotheliom er næsten udelukkende forårsaget af asbesteksponering.
3. Asbestose: Dette er en kronisk lungesygdom, der opstår efter langvarig indånding af asbestfibre. Asbestose forårsager ardannelse i lungevævet, hvilket fører til åndenød, hoste og i alvorlige tilfælde, hjerteproblemer.
4. Andre kræftformer: Der er også en øget risiko for kræft i strubehovedet, maven, tyktarmen og nyrerne for personer, der har været udsat for asbest.

• Fibre i luften: Når asbestholdige materialer forstyrres, frigøres små, mikroskopiske fibre, der kan forblive svævende i luften i lang tid. Disse fibre kan indåndes uden, at man er klar over det.
• Ingen umiddelbare symptomer: Det kan tage årtier (20-50 år) fra eksponering for asbest til udviklingen af sygdomme som lungekræft eller mesotheliom. Derfor er det svært at forbinde en sundhedsrisiko direkte med eksponering på et givet tidspunkt.
• Ingen sikker eksponeringsgrænse: Selv lave niveauer af asbest kan være farlige, især hvis eksponeringen er gentagen over tid.

Forebyggelse og beskyttelse:

• Undgå forstyrrelse: Asbestholdige materialer bør ikke forstyrres eller beskadiges. Hvis det er nødvendigt at arbejde med asbest, skal det gøres af professionelle med den rette uddannelse og beskyttelse.
• Brug af værnemidler: Når der arbejdes med asbest eller mistænkelige materialer, bør der altid bruges korrekt beskyttelsesudstyr, såsom åndedrætsværn og beskyttelsesdragter.
• Regelmæssig kontrol: Ved arbejde i ældre bygninger er det vigtigt at få materialer testet for asbest, før man begynder på renovering eller nedrivning.

Mindre asbestarbejder er typisk defineret som arbejde, hvor risikoen for eksponering for asbestfibre er lavere, og hvor arbejdet udføres under mere kontrollerede forhold. I Danmark er kravene til Kvalitetsledelsessystem (KLS) eller andre dokumenterede procedurer for asbestarbejde afhængig af arbejdets omfang og karakter.

Eksempler på mindre asbestarbejder, som ikke kræver KLS:

1. Kortvarige opgaver: Arbejde, der er hurtigt overstået og indebærer mindre mængder asbest, som f.eks. udskiftning af enkelte asbestholdige tagplader eller rørisolering over kort tid.

2. Reparationer: Små reparationsopgaver, hvor kun en lille del af asbestholdigt materiale berøres, som fx en mindre reparation af et asbestholdigt tag eller fjernelse af asbestfliser på et lille areal.

3. Ikke-strukturelle arbejder: Arbejder, der ikke kræver nedbrydning eller større indgreb i bygningsstrukturer, hvor asbestmaterialet er fastbundet og ikke er i fare for at blive frigjort.

4. Arbejder med lav risiko for fiberfrigivelse: Hvis arbejdet involverer asbestholdige materialer, der er intakte og ikke vil frigive fibre ved den planlagte aktivitet, som f.eks. at male over asbestholdige plader uden at bore eller skære i dem.

Når der ikke kræves KLS:

• Mindre omfang: Arbejdet omfatter en begrænset mængde asbestmateriale, og der er ingen stor risiko for, at asbestfibre frigives i luften.
• Kort varighed: Arbejdet udføres hurtigt og indebærer ikke længerevarende eksponering for asbest.
• Lav risiko: Hvis der er lav risiko for eksponering for asbestfibre, fx fordi arbejdet udføres på materialer, der ikke er beskadigede eller løse.

Vigtigt at huske:
Selvom KLS ikke er påkrævet for mindre arbejder, betyder det ikke, at der ikke er krav til sikkerhed. Arbejdsmiljøloven stiller stadig krav om, at alle asbestarbejder, uanset omfang, udføres på en måde, der sikrer, at der ikke sker eksponering for asbestfibre. Derfor skal der stadig tages passende sikkerhedsforanstaltninger, som brug af personlige værnemidler og begrænsning af støv.
For alle typer asbestarbejde skal arbejdet udføres i henhold til de retningslinjer og regler, der er fastsat af Arbejdstilsynet, herunder korrekt indkapsling, ventilation og bortskaffelse af asbestaffald.

Du skal beskytte dig mod indånding af asbestfibre og hudkontakt. Her er de vigtigste værnemidler, som skal anvendes:

1. Åndedrætsværn

Type: Et åndedrætsværn med P3-filter (partikelfilter) er påkrævet. Dette filter er specielt designet til at beskytte mod meget små partikler, herunder asbestfibre.

Eksempel: Halvmaske eller helmaske med udskiftelige P3-filtre.

Hvorfor: Asbestfibre er små nok til at trænge dybt ind i lungerne, hvor de kan forårsage alvorlige sundhedsproblemer. P3-filtre fanger disse små fibre og forhindrer dem i at blive indåndet.

2. Beskyttelsesdragt

Type: En engangsbeskyttelsesdragt, der er tætsluttende ved ærmer, ankler og hals, skal bruges. Dragten skal være lavet af et materiale, der ikke slipper fibre igennem.

Hvorfor: En beskyttelsesdragt forhindrer asbestfibre i at komme i kontakt med huden og sikrer, at der ikke sker kontaminering af tøj, som kan sprede fibre uden for arbejdsområdet.

3. Handsker

Type: Engangshandsker eller vaskbare handsker, der kan bruges til at beskytte hænderne mod kontakt med asbest.

Hvorfor: Handsker beskytter huden mod asbestfibre og forhindrer kontaminering af værktøj og andre overflader.

4. Sikkerhedsbriller

Type: Tætsluttende sikkerhedsbriller eller ansigtsskærm.

Hvorfor: Sikkerhedsbriller beskytter øjnene mod støv og fibre, der kan frigives under arbejdet.

5. Støvler

Type: Støvler, der kan rengøres grundigt eller er engangsbrug. Støvlerne skal slutte tæt om benene og bæres sammen med beskyttelsesdragten.

Hvorfor: Dette forhindrer, at asbestfibre kommer i kontakt med fødderne eller transporteres ud af arbejdsområdet.

For yderligere information om sikkerhedsforanstaltninger og værnemidler ved arbejde med asbest, kan du besøge Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor de har detaljerede retningslinjer og krav:

https://at.dk/arbejdsmiljoe/asbest/asbest-i-arbejdsmiljoeet/