Lekon Mobil logo

Den stjålne rillefræser og det lille, hvide klistermærke

Historien om hvordan et stjålet stykke udstyr fandt vejen hjem til sin rette ejermand takket være Ledoc.

Et overraskende opkald

Husets Ledocsupporter, Regitze, blev i sidste uge ringet op af en mand, som hjalp politiet i forbindelse med en efterforskning af stjålet udstyr. Han fortalte følgende:

Da de under efterforskningen var i gang med at undersøge udstyret for spor, der kunne lede i retning af en eller flere ejere, spottede de et lille, hvidt klistermærke – en QR-kode!

QR-koden sad på en rillefræser, og da de så nærmere på klistermærket, opdagede de et logo: Ledoc stod der. Efter en hurtig Google-søgning fandt de et telefonnummer og ringede op med håbet om hjælp til at opklare, hvem udstyret tilhørte. Og så er vi tilbage ved historiens start!

 

På jagt i systemet

Efter at have fået ovenstående historie, bad Regitze om at få at vide, hvilket nummer der stod på klistermærket, lige over QR-koden. Hun kontaktede straks herefter vores udviklingsafdeling for at høre, hvilken virksomhed der havde registreret dette stykke udstyr via QR-koden.

Udviklingsafdelingen meddelte kort efter Regitze navnet på den virksomhed, udstyret tilhørte – via QR-koden kunne de endda se kontaktinformationer på den person, som var angivet som ansvarlig for det!

Regitze ringede med det samme til den ansvarlige person for at overbringe den glade nyhed om, at det stjålne udstyr var fundet.

Da hun fik fat i ham, kunne han fortælle, at hans virksomhed i mellemtiden var blevet opkøbt og som følge deraf ikke længere havde Ledoc – men han tilkendegav, at det dér Ledoc altså er ret smart. Og så var han rigtig glad for at få sin rillefræser tilbage!

 

Ovenstående skildrer blot én af fordelene ved et system som Ledoc. Hvis du er nysgerrig på, hvad din virksomhed kan få ud af Ledoc, er du velkommen til at give Regitze et kald på tlf. 4676 7111 eller læse mere om systemet HER.

 

Jens Kjærulff

Jens Kjærulff

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

LEDOC SYSTEM

Ledoc er et online system, der skaber overblik over din virksomheds samlede kvalitetsledelse herunder dine dokumenter, medarbejderkompetencer, udstyr, status på opgaver, leverandører m.v.

VÆLG KATEGORI