Sagkyndigkursus (e-learning)
Eftersyn af porte og læsseramper
Instruktion i sikker brug og eftersyn af porte og læsseramper
KURSET ER TIL DIG, DER ...
- Ønsker at blive sagkyndig til at udføre lovpligtigt eftersyn af porte og læsseramper
- Ønsker en introduktion til sikker brug af både porte og læsseramper
- Ikke har tid til at afsætte en hel dag til kursus men har brug for den faglige viden nu og her
PRAKTISK INFO
Pris: 995,- ekskl. moms
Varighed: 1½ – 2 timer
Spørgsmål?
Kontakt os på kursus@lekon.dk eller
tlf. 46 76 71 11
DIT UDBYTTE VED KURSET OM SAGKYNDIGT EFTERSYN AF PORTE OG LÆSSERAMPER:
Med vores sagkyndigkursus bliver du i stand til at udføre lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler, specifikt porte og læsseramper.
Sagkyndigkurset giver dig:
- Overblik over lovgivningen på området, herunder:
- Krav til eftersyn
- Krav og råd til sikker brug af porte og læsseramper
- Krav til dokumentation af eftersyn
- En grundig introduktion til udstyrets funktion, opbygning og virkemåde
- Overblik over den sagkyndige persons ansvarsområder
- Step by step guide til eftersyn af forskellige typer porte og læsseramper.
- Tips til styring af de lovpligtige eftersyn af porte og læsseramper.
HVAD ER SAGKYNDIGT EFTERSYN AF PORTE OG LÆSSERAMPER?
At udføre et sagkyndigt eftersyn af porte og læsseramper betyder, at en person med kendskab til den specifikke type tekniske hjælpemiddel efterser det for skader, defekter og slitage. Det sagkyndige eftersyn har til formål at sikre, at portene og læsseramperne fungerer korrekt og er sikre at bruge.
Det sagkyndige eftersyn kan kun udføres af en person, som er sagkyndig på området.
HVAD ER EN SAGKYNDIG PERSON?
En sagkyndig person er én, som har kendskab til porte og læsserampers opbygning, funktion og virkemåde.
At være sagkyndig betyder, at du har den nødvendige uddannelse, oplæring og erfaring i forhold til betjening, service og vedligehold af porte og læsseramper.
Som sagkyndig inden for porte og læsseramper bør du desuden have kendskab til både Arbejdstilsynets – og øvrige myndigheders – sikkerhedskrav til hjælpemidlet. Og det forventes, at du kender reglerne for kassation og særlige sikkerhedsforanstaltninger.
Kort sagt; at være sagkyndig vil sige, at du ved, hvad du har med at gøre!