Lekon Mobil logo

Valg af installationstester i forbindelse med verifikation jf. DS/HD 60364

Servicemeddelelse til alle autoriserede elinstallatører

Slutningen af overgangsperioden til den nye installationsbekendtgørelse d. 1. juli nærmer sig hastigt.

Herefter er SB6 ikke længere gyldig. Vi har i forbindelse med overgangen til DS/HD 60364 fået mange spørgsmål vedrørende, hvilke installationstestere der kan bruges, når man skal udføre eftersyn og afprøvning før idriftsætning efter d. 1. juli 2019.

Ved du, hvilke installationstestere du kan benytte efter d. 1. juli?

Servicemeddelelse til alle autoriserede elinstallatører

Slutningen af overgangsperioden til den nye installationsbekendtgørelse d. 1. juli nærmer sig hastigt. Herefter er SB6 ikke længere gyldig. Vi har i forbindelse med overgangen til DS/HD 60364 fået mange spørgsmål vedrørende, hvilke installationstestere der kan bruges, når man skal udføre eftersyn og afprøvning før idriftsætning efter d. 1. juli 2019.


Vores vurdering:

Vi har i samarbejde med Elma Instruments gennemgået SB6’s kapitel 612 og DS/HD 60364-6 §61.3 og vurderet, hvilke målinger der skal udføres. Vi har i den forbindelse konstateret følgende ændringer og skærpelser:

 

Transientbeskyttelse:

En af de skærpelser, der er kommet, er kravet til transientbeskyttelse i DS/HD 60364-4-443 §443.1 Du skal derfor, hvis du arbejder med installationer, hvor der er behov for installation og test af transientbeskyttelse, vælge en installationstester, der kan teste Varistor (transientbeskyttelse).

 

Spændingsfald:

En anden skærpelse er kravet til overholdelse af spændingsfald i installationen. Kravet, som står beskrevet i DS/HD 60364-5-52 §525, kan let overholdes ved en måling af spændingsfald med en installationstester, der kan måle spændingsfald. Alternativt kan spændingsfaldet beregnes.
Spændingsfaldet bør ikke overstige 3% for belysning og 5% for andre installationer. Du bærer altså ansvaret for, at der for eksempel er spænding nok til, at en brugsgenstand virker efter hensigten, og at spændingsfaldet ikke overstiger det anbefalede.

 

Lækagestrøm:

Der stilles derudover installationsmæssige krav til begrænsningen af lækagestrømme. Kravet, som står beskrevet i DS/HD 60364-5-54 §543.6 og §543.7, kan let overholdes ved en måling.
I DS/HD 60364 §531.3.2 stilles der desuden krav til begrænsningen af lækagestrømme i forhold til den foran siddende RCD.
Det er derfor vigtigt at vælge en installationstester med mulighed for tilslutning af lækagestrømtang, så målinger kan dokumenteres med øvrige målinger. Alternativt skal der anvendes en separat lækagestrømtangamperemeter uden tilslutning til installationstesteren.

 

Hvad har vi gjort?

Vi har forhørt os på ELMAS produkter, og de har efterfølgende sendt os følgende sammenligningsark for installationstestere:

 

 

Hvis du har behov for at vide mere om måleteknik eller ovenstående skærpelser, er du velkommen til at kontakte vores underviser Henning Bøllehuus på tlf. 6021 2077 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Jens Kjærulff

Jens Kjærulff

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.