Nyheder

Vi har den tid, vi har

Der bliver talt meget om tid. Som oftest i forbindelse med at ”vi har for lidt af den”. I mit daglige virke, som intern auditor og coach møder jeg ofte udsagnet: ”Jeg har for lidt tid.”

Vi har den tid, vi har – hverken mere eller mindre

Det er et vilkår, at døgnet har 24 timer, hverken mere eller mindre. Sådan har det altid været, sådan vil det altid være, det er et vilkår, som vi ikke kan ændre. Der ligger dog i talemåden en skjult mulighed for, at vi kan få mere af den. Tiden.

Mange mennesker oplever sig pressede – de forsøger at strække tiden.

Prøver at nå mere end der er muligt i døgnets 24 timer.

Tiden rokker sig ikke ud af stedet. Uanset hvor meget vi forsøger at presse ind i den, den står fast.

24 timer – intet mere – intet mindre.

Arbejde og opgaver vil have så meget at vores tid, som det kan få – det er som om, det er arbejdets natur.

Hvis arbejdet ikke får alt den tid det vil have, så vil det prøve at tage så mange tanker, som det kan få.

Arbejdet begynder at blande sig ind i, og tage af vores søvn, arbejdet vil have mere opmærksomhed.

Det begynder at tage af den tid, vi har planlagt på andre aktiviteter. Stille og roligt æder det sig ind på den tid, der skulle bruges til at dække vores basale behov.

Når arbejdet får lov til at tage for meget tid, får vi mindre søvn, mindre motion og vi går på kompromis med den gode kost. Vi bruger mindre tid på os selv, vores familie, venner, nære relationer og egne interesser.

 

Vi kan klare meget mere, end vi kan holde til i længden.

I processen med at klare mere, end vi kan holde til, vil kroppen sende os signaler om, at noget er galt og måske når vi til et punkt, hvor kroppen siger stop. Det er, når vi ikke kan holde til alt det, vi kan klare.

Flere og flere mennesker oplever, at det sker efter lang tids pres. De får stress, og måske bliver det så slemt, at de bliver syge af det.

 

Vi kan lære at forebygge stress

Alle mennesker oplever stress symptomer, og ved at blive opmærksomme på vores stress symptomer – kan vi forebygge, at vi bliver stressede eller syge af stress. Vi oplever at blive presset, når noget sker uforudset eller, når noget opleves udfordrende.

Det sker dagligt – både for ”de stærke mennesker” og for ”de mindre stærke mennesker”. Det er helt naturligt og ikke farligt.

Når vi bliver pressede, af meget forskellige årsager, udløses stresshormoner kortisol og adrenalin. Kroppen bygger op til at yde en særlig indsat i en presset situation.

Sådan har det altid været. Det er kroppens forunderlige måde at hjælpe os på. Det er godt, det hjælper os i korte perioder.

Når årsagen til stress symptomerne forsvinder, forvinder stresshormonerne i kroppen, vi skal ikke bruge dem mere. Kroppen slapper af igen.

Hvis der er for mange årsager, som kan udløse stress symptomer i løbet af en dag, når kroppen ikke at slappe af igen, stresshormonerne ophobes og bliver i kroppen og vi oplever stress tilstande.

 

Årsager til stress

  • Årsager til stress kan findes i vores måde at tænke om udfordringerne på
  • Årsager til stress kan findes i vores måde at prioriterer på
  • Årsager til stress kan findes i for mange opgaver, som vi vælger at presse ind, i den tid vi har til rådighed – altså flere end der reelt er plads til.

 

Vi har den TID vi har!

  • Vil du lære at forebygge stress?
  • Oplever du stress tilstand?
  • Er du blevet syg af stress?

 

Tag kontakt til Mette Frost, som er certificeret stress- og ledelsescoach samt kvalitetskonsulent hos Lekon Rådgivning ApS på mail: mf@lekon.dk

Er dette relevant for dine venner eller kolleger?
Del denne side direkte på de sociale medier via nedenstående knapper: