Automatisk vandslukningsanlæg (AVS)
Vi hjælper dig i mål med din virksomheds AVS-certificering
AUTOMATISK VANDSLUKNINGSANLÆG (AVS)
Vil du også øge din virksomheds værdi ved at blive certificeret til at lave automatisk vandslukningsanlæg (AVS), så du kan tilbyde dine kunder et DBI-godkendt produkt af høj kvalitet, der kan iværksætte brandslukning og kontrollere branden på et tidligt stadie?
Vil din virksomhed på listen over DBI-godkendte AVS-installatører i Danmark?
Lekon Rådgivning hjælper og rådgiver dig, der ønsker at blive certificeret AVS-installatør.
Indhold

HVAD ER ET AVS-ANLÆG?
Et AVS-anlæg (automatisk vandslukningsanlæg) iværksætter slukning af branden på et tidligt stadie og har til formål at kontrollere branden, indtil en anden form for brandbekæmpelse kan tage over. Anlægget mindsker altså risikoen for person- og bygningsskader, skader på udstyr og lager samt afbrydelser i bygningens daglige drift.


SÅDAN HJÆLPER VI DIG I MÅL MED DIN AVS-CERTIFICERING
Vi hjælper dig gennem hele processen; fra systemimplementering til ansøgning om autorisation. Vores hyppigst anvendte arbejdsmetode følger nedenstående arbejdsgang:
1. Kortlægning af din virksomhed
Indhentning af data, arbejdsgange, instruktioner og skemaer
3. Aflevering af system
Gennemgang af system og undervisning i brug
5. Audit af system
Vi sikrer at systemet er korrekt implementeret og udarbejder en handlingsplan på baggrund af auditen





2. Udarbejdelse af systemdokumenter
KLS-Håndbog og procedurer
4. Systemgodkendelse
Vi hjælper med ansøgningen og sender systemet til godkendelse
1. Kortlægning af din virksomhed
Indhentning af data, arbejdsgange, instruktioner og skemaer
2. Udarbejdelse af systemdokumenter
Håndbog og procedurer
3. Aflevering af system
Gennemgang af system og undervisning i brug
4. systemgodkendelse
Vi hjælper med ansøgningen og sender systemet til godkendelse
5. Audit af system
Vi sikrer at systemet er korrekt implementeret og udarbejder en handlingsplan på baggrund af auditen
FAQ
Få nemt og hurtigt svar på hyppigt stillede spørgsmål vedrørende AGA-certificering.
Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål eller har du brug for hjælp, er vi altid klar til at hjælpe dig.
Kontakt
Åbningstider: Man-Fre 08:00 - 16:00
Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut (DBI) stiller krav omkring udførelsen af AVS-anlæg. AVS-anlæg er omfattet af DBI’s retningslinjer. Disse retningslinjer stiller krav til både projektering, udførsel samt vedligehold og eftersyn. Hvorvidt der er krav om et AVS-anlæg, samt anlæggets omfang, bestemmes af det aktuelt gældende bygningsreglements kapitel 5.4. De lokale brandmyndigheder og kommunalbestyrelser kan stille yderligere krav til anlægget.
En DBI-godkendt AVS-installatør er en virksomhed, der installerer og servicerer AVS-anlæg, der er udført i henhold til DBI’s retningslinjer og har en DBI-certificeret person ansat. Virksomheden skal have et kvalitetsledelsessystem, der er udført i henhold til DBI retningslinje 001, og som er godkendt af et certificeringsorgan, der har en aftale med det registrerende organ (DBI). Når systemet er certificeret, kan virksomheden søge om at blive godkendt hos DBI.
Når DBI har godkendt din virksomhed som AVS-installatør, og virksomheden er blevet registreret i deres register, åbner du døren til nye forretningsmuligheder, idet du har et bevis for, at din virksomhed kan levere ydelser til kunder, som er omfattet af krav til DBI-godkendte AVS-installationer fra myndighederne.
På nuværende tidspunkt er der under 30 DBI-godkendte AVS-installatører i hele landet.
Virksomheden skal bl.a.:
- Opbygge og vedligeholde et kvalitetsledelsessystem der efterlever kravet i DBI retningslinje 001
- Være i besiddelse af de nødvendige kompetencer som er anført i DBI retningslinje 001 og 002
- Være i besiddelse af de gældende DBI-retningslinjer for området
- Opnå certificering hos et certificeringsorgan der er godkendt af det registrerende organ (DBI)
- Lade sig registrere hos DBI som godkendt AVS-installatør
For at kunne opnå godkendelse hos DBI, skal virksomheden sikre sig, at følgende kompetencer er til stede hos de medarbejdere, der skal udføre opgaverne på AVS-anlæg. Der skal være ansat en certificeret person, som besidder følgende kompetencer:
- Brandteknisk basiskursus for installatører
- Projektering af automatiske sprinkleranlæg med en bestået A-prøve
Samt en af følgende kompetencer:
- Dokumenteret uddannelse som ingeniør med erfaring i tryktabsberegninger og pumpeteknik og med et års praktisk AVS-erfaring
- VVS tekniker med to års dokumenteret sprinklerprojekteringserfaring, herunder erfaring i tryktabsberegninger og pumpeteknik samt medunderskrivende fagleder på fem godkendte færdigmeldinger, heraf minimum to i klasse OH
- VVS installatør med to års dokumenteret sprinklerprojekteringserfaring, herunder erfaring i tryktabsberegninger og pumpeteknik samt medunderskrivende fagleder på fem godkendte færdigmeldinger, heraf minimum to i klasse OH
- Maskinmester med to års dokumenteret sprinklerprojekteringserfaring, herunder erfaring i tryktabsberegninger samt medunderskrivende fagleder på fem godkendte færdigmeldinger, heraf minimum to i klasse OH
Der skal være ansat minimum én fagleder med følgende kompetencer:
- Brandteknisk basiskursus for installatører
- Faglederkursus for AVS-anlæg
Der skal være ansat kvalificerede montører med følgende kompetencer:
- Faguddannelse inden for VVS eller smede/svejse
Den certificerede person, faglederen og den kvalificerede montør kan være den samme person.
Har du allerede et kvalitetsledelsessystem, som er udviklet i samarbejde med Lekon Rådgivning, skal systemet alene udbygges til at efterleve de supplerende krav, hvilket ofte er mindre krævende. Har du en vedligeholdelsesaftale med os, vil det være naturligt at udvide systemet som en del af de årlige aktiviteter.
Der er krav om tredjepartskontrol hvert år jf. RTL 001, appendiks B. Virksomheden skal indsende oplysninger jf. RTL 001, afsnit 70 hvert år inden d. 1. marts for at kunne opretholde deres godkendelse. Den certificerede person skal indsende oplysninger jf. RTL 002, afsnit 70 hvert år, en måned før gyldighedsbeviset udløber. indsende oplysninger jf. RTL 002, afsnit 70 hvert år, en måned før gyldighedsbeviset udløber.
- DBI Retningslinje 001-007
- DBI Retningslinje 251/4001
- Energistyrelsens bygningsreglement i nyeste udgave