Valg af installationstester i forbindelse med verifikation jf. DS/HD 60364
Den 1. juli 2019 trådte den nye installationsbekendtgørelse endeligt i kraft.
- Emne
- Elinstallation
- Udgivet
- Læsetid
- 2 min.

Vi har i forbindelse med overgangen til DS/HD 60364 fået mange spørgsmål vedrørende, hvilke installationstestere der kan bruges, når man skal udføre eftersyn og afprøvning før idriftsætning efter d. 1. juli 2019.
Vores vurdering
Vi har i samarbejde med Elma Instruments gennemgået SB6’s kapitel 612 og DS/HD 60364-6 §61.3 og vurderet, hvilke målinger der skal udføres. Vi har i den forbindelse konstateret følgende ændringer og skærpelser:
Transientbeskyttelse
En af de skærpelser, der er kommet, er kravet til transientbeskyttelse i DS/HD 60364-4-443 §443.1 Du skal derfor, hvis du arbejder med installationer, hvor der er behov for installation og test af transientbeskyttelse, vælge en installationstester, der kan teste Varistor (transientbeskyttelse).
Spændingsfald
En anden skærpelse er kravet til overholdelse af spændingsfald i installationen. Kravet, som står beskrevet i DS/HD 60364-5-52 §525, kan let overholdes ved en måling af spændingsfald med en installationstester, der kan måle spændingsfald. Alternativt kan spændingsfaldet beregnes.
Spændingsfaldet bør ikke overstige 3% for belysning og 5% for andre installationer. Du bærer altså ansvaret for, at der for eksempel er spænding nok til, at en brugsgenstand virker efter hensigten, og at spændingsfaldet ikke overstiger det anbefalede.
Lækagestrøm
Der stilles derudover installationsmæssige krav til begrænsningen af lækagestrømme. Kravet, som står beskrevet i DS/HD 60364-5-54 §543.6 og §543.7, kan let overholdes ved en måling.
I DS/HD 60364 §531.3.2 stilles der desuden krav til begrænsningen af lækagestrømme i forhold til den foran siddende RCD.
Det er derfor vigtigt at vælge en installationstester med mulighed for tilslutning af lækagestrømtang, så målinger kan dokumenteres med øvrige målinger. Alternativt skal der anvendes en separat lækagestrømtangamperemeter uden tilslutning til installationstesteren.
Installationstestere og målinger
| Måling og funktion | Combi 419 | Combi 425 | Macrotest G3 | Combo 3125 | Combo 3125BT | Eurotest AT | Eurotest XC | Eurotest XDe |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Gennemgang 200mA Jordledere | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja |
| Isolationstest 500V 1MΩ | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja |
| RCD (PFI/HPFI) | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja |
| RCD (AC/DC Type B) | Nej | Ja | Ja | Nej | Ja | Ja | Ja | Ja |
| Ikmin/Ikmax | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja |
| Jordelektrode 2-polet (Loop) | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja |
| Jordelektrode 3-polet | Nej | Nej | Ja | Tilbehør | Tilbehør | Tilbehør | Tilbehør | Tilbehør |
| Polaritetsprøve (P-N-PE/Fasefølge) | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja |
| Transient/Varistor | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja | Ja | Ja |
| Spændingsfald/ΔU% direkte | Nej | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja |
| Netimpedans til beregnet spændingsfald/ΔU% | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja |
| Tilslutning af lækagetang (tilbehør) | Ja | Ja | Ja | Nej | Nej | Nej | Ja | Ja |
| RCD Autotest (x1, x5, x½) | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja |
| Autosekvens (RCD DK) | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja | Ja | Ja |
| Hukommelse | Ja/Nej | Ja | Ja | Nej | Ja | Ja | Ja | Ja |
| Rapport Software PC (PDF) | Ja/nej | Ja | Ja | Nej | Ja | Ja | Ja | Ja |
| Brugerdefineret Autosekvens | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja | Nej | Ja |
| Bluetooth | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja | Tilbehør | Ja | Ja |
| Wifi | Nej | Ja | Ja | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej |
| App | Nej | iOS Android | iOS Android | Nej | Android (Tilbehør) | Android (Tilbehør) | Android (Tilbehør) | Android (Tilbehør) |
| PDF fra App | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja | Ja |
| Touchskærm | Nej | Ja | Ja | Nej | Nej | Nej | Ja | Ja |
Skal jeres montører kunne lave verifikation efter DS/HD 60364?
På kursussiden kan I se indholdet og tilmelde jer direkte.
Mere viden
Alle artikler
SharePoint ledelsessystem for kvalitetsstyring og compliance
Vi opsætter et skræddersyet ledelsessystem i din SharePoint, så du opnår struktur, compliance og nem vedligeholdelse …
Arbejdsmiljørundering og ISO 45001 efterlevelse
Vi hjælper dig med at gennemføre arbejdsmiljørunderinger, så din virksomhed lever op til arbejdsmiljølovgivningen og – …
Arbejdsmiljødrøftelse og ISO 45001-opfyldelse
Vi hjælper jer med at gennemføre og dokumentere den årlige arbejdsmiljødrøftelse, med eller uden ISO 45001, …









































