Vi har en klar mission - og ambitiøse visioner...

... men møder altid kunden i øjenhøjde

Mission

Vi udvikler og implementerer skræddersyede, digitale ledelsessystemer, der sikrer certificering, samt optimerer processer og styrker vores kunders konkurrenceevne i en dynamisk forretningsverden.

Vision

Vi vil sætte standarden for ledelsessystemer der skaber reel værdi for ledelsen, og deres fremtid.

 

Vores grundprincipper

 

Vi vil sætte standarden

 

Vores vision er at sætte standarden for ledelsessystemer, der skaber reel værdi for ledelsen og deres fremtid. Det betyder, at vi ikke bare følger med – vi går forrest. Vi udfordrer det traditionelle konsulentmarked og skaber nye måder at arbejde med ledelsessystemer på. Dette gælder både i måden ledelsessystemerne ser ud, men også måden de implementeres på. 

 

Det skal give mening i praksis

 

Vi er kendt for at gøre det komplekse enkelt og formidle i øjenhøjde. Vi oversætter regler og krav til noget, der giver mening i dagligdagen – “sovs og kartofler”, “øl og cigarer”.  Når vi fortolker love, standarder, og krav er vi fokuseret på “hvad man vil opnå” og “Hvad men ønsker at undgå” med kravet. På den måde kommer vores løsninger til at virke i virkeligheden og ikke kun i dokumentet.

 

Bygget til at udvikle sig

 

Vi arbejder ud fra en byggestenskultur, hvor kundernes systemer kan vokse i både højde og bredde. Vi skal med andre ord skabe fleksible løsninger og ledelsessystemer, der kan følge med virksomhedens naturlige udvikling – uanset om det handler om kundens organisatorisk vækst, nye forretningsområder, nye certificeringer, eller nye krav udefra.

 

Certificering med retning

 

At hjælpe virksomheder frem til godkendelse og eller certificering (licence to operate) er en central del af vores mission. Men for os er det ikke et mål i sig selv – det er en begyndelse. Vores systemer sikrer ikke bare godkendelse og/eller certificering, de skaber et fundament for virksomhedens fremtidige udvikling som skal styrke samarbejdet mellem kunden og os. Et effektivt fundament (ledelsessystem) er med til at øge virksomhedens konkurrenceevne.

 

Digitalt og automatiseret

 

Vi arbejder med digital understøttelse af ledelsessystemer, fordi det skaber bedre styring, overblik, enkelhed og effektivitet. Vi tilbyder egne løsninger, som f.eks. Ledoc, men vi ved også at én platform ikke passer til alle. Vi er opmærksomme på at nogle kunder allerede digitale systemer, der fungerer godt, og i nogle tilfælde kan det give endnu mere værdi at bygge videre på dem. Vi tænker i digitalisering – uanset system – så ledelsessystemet understøtter forretningen og ikke omvendt.

 

Vi skaber langsigtede relationer

 

Vi tror på langsigtede partnerskaber frem for enkeltstående projekter. Langt de fleste af vores kunder indgår i abonnementsordninger eller vender tilbage med nye behov. Vi skal være opmærksomme på disse behov og ved at kundernes succes med ledelsessystemet rækker længere end til opnåelse af certificeringen / godkendelsen. 

 

For både store og små – og med forskellige behov

 

Vi arbejder med alt fra små virksomheder til store organisationer, for vi ved, at de små kan blive store, og de store kan blive små. Men det handler ikke kun om størrelse. Vores kunder har vidt forskellige behov og motivationer for at have et ledelsessystem.

Nogle virksomheder bruger os som en betroet sekretær og har primært behov for at overholde lovgivning og krav. Andre ser ledelsessystemet som et strategisk værktøj og ønsker sparring og udvikling på et højere niveau. Uanset udgangspunkt møder vi dem dér, hvor de er, og skaber løsninger der giver mening i deres virkelighed.

 

Det må gerne være sjovt

 

Vi skaber engagement og energi i arbejdet med ledelsessystemer. Det skal være sjovt, inspirerende og meningsfuldt – både for ledelsen og medarbejderne. Vi tror på, at det er sådan, man skaber reelle forandringer.